Teatrets historie
Den 22. marts 1963 blev retningslinierne for Nivå Amatørscene nedskrevet og
vedtaget. Nivå Amatør Teater er med sit mangeårige virke et af landets ældste
amatørscener.
Inden starten var der foretaget et forarbejde af 12-15 personer, som brændte for
at skabe et teater i Nivå. Der blev søgt om kommunalt tilskud, men det
forudsatte at foreningen blev etableret med formand og bestyrelse og et sæt
standardvedtægter. Som én af initiativtagerne blev Uffe Juul Nielsen valgt som
den første formand. En post han bestred i 26 år.
Senere har andre formænd og bestyrelser ført det organisatoriske arbejde videre.
Det gælder ikke mindst Birger Ullstad, som sad som formand frem til 2003.
Herefter tog Birgitte Sorth over indtil 2005, hvor Susanne Dinesen Larsen blev
valgt til formand.
De første medlemmer begyndte med foredrag for hinanden fra de græske tragedier
til Ionescos absurde komedier. Der blev digtet på livet løs. Alle skøre indfald
blev stenograferet ned, renskrevet til næste gang medlemmerne mødtes, hvorefter
det meste blev kasseret. Men til sidst blev resterne grundlaget for et stykke,
Håndsrækning ønskes. Det blev indsendt til en dramatikerkonkurrence i Danske
Amatør Teatres Samvirke (DATS), hvor gruppen vandt 3. præmien. En god start.
I begyndelsen blev teatrets spillested henlagt til Nivaagaards hovedbygning, som
stod tom efter en tid som rekreationshjem og asyl for tibetanerbørn.
Så samlede nogle borgere en selvbestaltet Nivå Kulturcenter Komite. Her sad
inspektør Carsten Pedersen, Nivaagaard, professor Laurits Bødker, advokat Hans
Lindegaard, arkitekt Margot Lindegaard, arkitekt Poul Gade, pastor Arne Madsen,
skolekommissionsformand fuldmægtig Aage Nielsen, samt lærerne Ejnar Hansen og
Uffe Juul Nielsen. Resultatet af drøftelserne blev, at centralisering af
kulturen var en dårlig ide, men amatørscenen kunne bruge havestuen til teater.
Her holdt teatret så til her et års tid.
 Pludselig en dag flyttede en flok studenter ind i hele huset, og teatret måtte
holde flyttedag. Der viste sig dog andre alternativer. Forsamlingshuset i
Kalvehaven var ledigt og kunne lejes for 125 kr. om måneden. Så blev der
knoklet. Et frostsprængt centralvarmeanlæg kom ud. Der blev gjort rent, malet og
isoleret, og spillet teater uden fortæppe, men med enkelte draperier og
sætstykker, en floodlight og 3 projektører. Efter flytningen blev teatrets navn
ændret til Nivå Amatør Teater.
I de mange år der er gået siden starten i 1963, er teatret vokset. Der rådes i
dag over blandt andet en avanceret teknik og over 40 stangmeter garderobe med
kostumer.
På scenen i teaterhuset er der gennem årene blevet opført over 120 forskellige
stykker i mange forskellige genrer, ligesom der har været gæstespil af andre
amatørscener.
Folkedansere fra Sovjetunionen ledsaget af to ”pladshunde”, der holdt sammen på
flokken, dansede mellem blomster og birketræer i NKK-hallen for 600 tilskuere
sat op på podier. Det hele var sat op på 2½ time. Det belønnede kommunen med en
kulturpris på 1000 kr.
Teatrets skuespillere har også optrådt ved arrangementer uden for teaterhuset.
F.eks. i Karmeliterklosterets gård i Helsingør. En international kongres for
skolepsykologer på LO-højskolen havde opfordret teatret til at underholde de
fremmede en fredag aften. Der blev indøvet scener af Hamlet på engelsk med
middelaldermusik på lut ind imellem. Det blev sommerens fineste og luneste aften
i 1977. Da udlændingene så den gamle klostergård udsmykket med boder og 60
statister i middelaldertøj med levende grise og får kun oplyst af fakler og blus
i omgangens buer, var der ikke et øje tørt. Da overlæge Olaf Poulsen bød
”Wellcome to the welfarestate of Denmark”, og det ene får svarede vrængende “bæææææ”,
var det umuligt at holde masken.
I de seneste år har teatrets medlemmer også optrådt ved Nivå Kommunes
kulturnatsarrangementer. Dels på hovedbiblioteket i Nivåcentret og dels i
teaterhuset. Medlemmerne har opført små stykker og sange og har på teatret vist,
hvorledes et lille stykke teater kan bygges op over en helt neutral tekst, men
med et vidt forskellig resultat.
 På det allersidste er der indgået et samarbejde med Centerforeningen i
Nivåcentret. Centerforeningen har bl.a. sponsoreret et nyt fortæppe i teatret.
Til gengæld har NAT forpligtet sig til at optræde ved nogle af centrets
mærkedage. Ud over at kunne glæde publikum med et nyt fortæppe i teaterhuset
giver aftalen teatret mulighed for at være mere udadvendte og komme i kontakt
med personer, som måske ikke kender til NAT’s tilbud.
Teatret har kapacitet til at stille med egne instruktører til forestillingerne,
men i særlige tilfælde har man også engageret professionelle instruktører
udefra.
Da den danske grundlov havde 150 års jubilæum i 1999 fik NAT ægteparret Ida og
Bent From til at skrive tekst og musik til en grundlovsrevy. Det blev desværre
den sidste, de nåede at lave sammen inden Bents alt for tidlige død, og så døde
han endda aftenen før, der var premiere på forestillingen.
NAT har også har haft et meget frugtbart samarbejde med John Martinus, hvis
hjerte altid har banket for revy. Han lærte skuespillere og scenefolk en masse
om revy, og om hvordan man skal bearbejde teksten, for at den kan få den rette
effekt. John havde en meget inspirerende indstilling og var en idésprudlende
person, som gav et løft til alle, der var med, så det blev en fantastisk
oplevelse at samarbejde med tre så store kapaciteter inden for revy.
Da NAT havde 40 års jubilæum i 2003 fik foreningen professionel hjælp fra Kim
Harris og Anna Reumert med instruktionen af forestillingen ”Livsens ondskab”.
Der blev hundset med skuespillerne, men de oplevede igen, at den professionelle
instruktion med de krav det stillede, var både lærerigt og inspirerende. Det er
på en gang det ” at være på ” og lære en masse om teater og udtryk, der gør en
forskel. Det var en positiv oplevelse for de medvirkende, men også hårdt
arbejde.
Mange medlemmer af NAT har
igennem årene haft utrolig gode og udfordrende
oplevelser. Amatørteater virksomhed er en aktivitet med så bred en vifte af
aktivitetsmuligheder. Der er rig lejlighed til at give sine kreative evner frit
løb. Der skal tegnes, males, tømres, snedkereres, tapetseres, sys, sminkes,
laves og sættes hår/parykker, sættes lys, lave lyd, ja sågar video, synges,
danses og så ikke at glemme det at stå på scenen. Mange medlemmer ser tilbage på
deres medvirken i teatrets virksomhed med stor glæde over det væld af
oplevelser, skægge, flotte og anstrengende arrangementer, de har oplevet og
deltaget i.
En af teatrets formænd gennem mange år, Birger Ullstad, har udtrykt det således:
”I 1975 da jeg for første gang skulle være med til at sætte en forestilling op,
var det med revyen ” I samme båd”. Uffe Juul og jeg sad og fik ideer til
scenens opbygning, og det lød så spændende, at jeg fluks bad min arbejdsgiver om
at få fri en uge til at bygge kulisser. Hele scenen blev bygget om til en
gammel, forladt teaterbåd. At lære hvordan man lavede årer i træ og knaster var
indgangen til en helt ny verden der åbnede sig for mig, og jeg husker endnu den
fortættede stemning på premiereaftenen, som jeg senere erfarede, hører med til
teaterverdenen..”
Som nævnt er det blevet til mange forestillinger gennem årene. Foreningen er i dag ved langsomt at indstille sig på et generationsskifte. Unge
mennesker er begyndt at søge foreningen for at prøve sig selv af og udfordre sig
selv både på scenen og bag scenen. Det lover godt for fremtiden, så Nivå Amatør
Teaterforening også fremover kan levere gode præstationer og teateroplevelser
på scenen i Teaterhuset.
|
