AFLYST
Bestil Billetter her:
Bemærk VENLIGST!
Vi modtager
ikke dankort
el. kreditkort
Medvirkende:
Bente: Susanne Dinesen
Hanne: Lena Wandall-Holm
Marie: Annette Thalia Jalsig
Vera: Marian Løsekrug
Instruktør: Tove von Jessen
Instruktør ass: Inge Høyvald
Sufflør: Shirley Jacobsen
Lys: Peter V. Nielsen
Lyd: Anders Leth Jensen/John Macko
PR/Web: Bo Jalsig
Dramatiker: Rikke Wölck
Rettigheder: Nordiska
Jeg hedder Bente
Spilledage:
Premiere:
Lørdag. 21. Nov kl.15:00
Søndag d.22.November kl.15.00
Tirsdag d. 24. November kl. 20.00
Torsdag d.26.November kl. 20.00
Lørdag d.28.November AFLYST
Søndag d. 29.November kl 15.00
OBS Spilletid 90 min uden pause
Pris:
Billetter à 80 kr.
Støttemedlemmer/Børn 40 kr
Radiospot "Jeg hedder Bente"
Når verden langsomt forsvinder
JEG HEDDER BENTE er en alvorlig, men sørg-munter historie om 4 voksne kvinders tætte venskab.
Kvinderne har fulgt hinanden gennem livets højdepunkter og "lavpunkter". Venskabet kommer dog på en alvorlig prøve, da rollerne med ét rykkes rundt og deres trygge relationer forandres i et splitsekund, hvor intet mere bliver som det var.
Vi følger kvinderne igennem en alvorlig livskrise og kommer til at opleve, om de nye roller holder og om venskabet kan bære.
Stykkets handling er centreret omkring de følelser og de situationer, der opstår, da Bente får konstateret Alzheimers. Hendes tætte veninder prøver som stykket skrider frem at fremmane og fastholde højdepunkter i Bentes og deres egne liv.
De fire veninder er meget forskellige, hvad angår profession, temperament og familiesituation, og udsigten til Bentes snarlige død får dem til at sætte spørgsmålstegn ved det liv, de lever og de valg, de har truffet. Det afføder en nærmest komisk aggressivitet kvinderne imellem, da de hver især er bange for eller misunder de valg, de øvrige har truffet. Samtidig fornemmer man en tiltagende frygt og smerte hos Bente, der, som stykket skrider frem, forstår, at livet går videre for de andre, mens hun forsvinder.
JEG HEDDER BENTE sætter fokus på det faktum, at op mod 50.000 danskere har Alzheimers i ren form og yderligere ca. 8.500 har en blandingsform af demens. Dette er en historie, der trænger sig på for rigtig mange mennesker.
Demens beskrives tit som de pårørendes sygdom, fordi demens ikke kun påvirker patienten, men også familie og nære venner. Hverdagen ændres, når demensen flytter ind. Alle må forholde sig til, at verden pludselig ser anderledes ud. Det kan blive vanskeligt at klare dagligdagens praktiske gøremål og besværligt at komme udenfor hjemmet.
Men hvad sker der med den, man er, når man ikke husker vennerne mere og de ikke genkender en længere? Hvem ønsker at miste kontrollen over sig selv?
Forestillingen har på trods af sit lidt alvorlige tema en lethed og er fyldt med en stor kærlighed de fire veninder i mellem, som ikke kan undgå at smitte af.
Stykket er skrevet af Rikke Wölck og har bl.a.været opført på Svalegangen og Teatret ved Sorte Hest.
Tove von Jessen
instruktør