Gæstespil fra"Teaterkatten"
"Shakespears samlede værker"
Tirsdag 24 okt.
kl. 20.00
Lynhurtig gennemgang af Shakespeares samlede værker er folkelig på den fede måde
Man kan opleve kostumeskift og gakkede optrin for fuld udblæsning
”Romeo og Julie”, ”MacBeth”, ”Hamlet” og ”Othello”. De fleste kender én eller flere titler fra dramatiker William Shakespeares hånd, og på Nivå Amatør Teater opfører ”Teaterkatten” fra København nu alle 37 stykker samlet i én forestilling. På den måde er ”Shakespeares samlede værker” et ambitiøst og til tider lidt forvirrende bekendtskab, men opsætningen er samtidig også hylende morsom og letfordøjelig på en lækker måde. Alle Shakespeares stykker bliver på den ene eller anden måde berørt i forestillingen, og det hele sker på en næsten bar scene, hvor ekstremt mange kostumeskift samt flyvende parykker skaber en tempofyldt forestilling proppet med vittige og vanvittige påfund. Det var oprindeligt Teatergruppen Reduces Shakespeare Company, der i 1980’erne første gang optrådte med denne sammenlægning af alle Shakespeares tragedier og komedier i London, hvor den blev en stor publikumssucces.
I versioneringen skal man selvfølgelig lede længe efter den alvor og poesi, som Shakespeare også er kendt for, men det tilgiver man nemt, når humoren rammer så klokkeklart. Shakespeare er nemlig folkelig på den fede måde, og i ”Shakespeares samlede værker” er der noget at komme efter for både Shakespeare-jomfruer og ditto connaisseurer.
Bestil Billetter her:
Bemærk VENLIGST!
Vi modtager
ikke dankort
el. kreditkort
men gerne kontanter og mobilepay