TOVE DITLEVSEN i
TEATERHUSET

En Koncert med Tove Ditlevsen

Kom med til urpremiere på ny-komponerede melodier til Tove Ditlevsens bevægende og smukke digte

Tove Ditlevsen er en af Danmarks største og mest værdsatte forfattere, og hun har med sine noveller, romaner og digte formået at røre og inspirere mange mennesker. ”Pigesind”, ”Lille Verden”, og ”Kvindesind” er nogle af hendes mest populære digtsamlinger, som med deres indsigtsfuldhed og ofte barske univers stadig den dag i dag rammer direkte ind i sjælen med sit uovertrufne nærvær.

Musikken er skrevet af Thomas Hübertz og Anja Brink Hansen. Thomas Hübertz er et velkendt ansigt i Teaterhuset, hvor han har været pianist til mange af NAT’s egne forestillinger, senest bl.a. til Grand Prix Show og Nivås Bakkesangerinder. Anja Brink Hansen har også tidligere lagt vejen forbi Teaterhuset med fortolkninger af Edit Piafs mange klassikere. Begge spiller de klaver og synger til deres ny-skrevne sange. Til koncerten vil enkelte numre af bl.a. Anne Linnets fortolkninger af Tove Ditlevsens digte også kunne opleves.

Billetter a´ kr. 100 kan bestilles på mail : nivaateater@live.dk
Billettelefon 2712 2813  ( 12 - 16 )
Thomas H2.PNG

Thomas Hübertz

Brink & Grand 18_edited.jpg

Anja Brink

Billetter a´ kr. 100 kan bestilles på mail : nivaateater@live.dk
Billettelefon 2712 2813  ( 12 - 16 )
Tove D 2.PNG

Inspirationskilden i Tove Ditlevsens forfatterskab var hendes eget liv som kvinde. Hun skrev på angsten og kriserne, og hun tog udgangspunkt i de smertefulde erindringer fra barndommen, som hun aldrig slap. Den dybe psykologiske indsigt i moderne kvinders splittede liv udfoldede hun ligeledes som brevkasseredaktør i Familie Journalen, hvor hun bidrog til tidens kvindedebat og blev beundret af mange for sine kloge svar. Hendes indsigt i kvindelivet fik fornyet opmærksomhed i 1970erne med den ny kvindebevægelse. I forbindelse med filmatiseringen af Barndommens gade i 1986 satte Anne Linnet melodi til en række af Tove Ditlevsens digte.
Anja Brink og Thomas Hübertz fortolker på smukkeste vis Tove Ditlevsens tekster i Cabareten
"Så tag mit hjerte".